GHANESISK MUSIKEVENTYR om hvordan leoparden fik sine pletter
Sammen med publikum synger, trommer og danser kvartetten AFRICABA sig igennem fortællingen om den smukke men også dovne leopard. Koncerten tager udgangspunkt i den ghanesiske fortælletradition, hvor tilhørerne involveres i historien gennem call-response-sang, klap, fagter og bevægelse. Livlige ghanesiske danserytmer danner grundlaget for de ørehængende sange, som fortæller en humoristisk historie om universelle temaer som venskab, retfærdighed og skæbnens ironi.